Enhedslistens forslag til at reducere antallet af skoleledere i Aalborg Kommune

Skole og Forældre – Aalborg mener, at hvis enhedslistens forslag om at reducere antallet af skoleledere på skolerne i Aalborg skulle gennemføres i praksis, så skal skolebestyrelserne i Aalborg kommune tages med på råd.

Hvis tanken er at sammenlægge skolerne mener vi at skolerne kan miste deres selvstændighed samt særpræg.

En reduktion i antallet af skoleledere vil også betyde en reduktion i antal af skolebestyrelser, og dermed reduceres skolebestyrelsesmedlemmer til almindelige forældre og elever på skolerne.

Dette betyder at vi som forældre og at eleverne vil få mindre indflydelse i den demokratiske proces, og at nærkontakten på den enkelte skole forringes på grund af skolebestyrelsernes og ledelsens distancering. Dette er enormt kritisk for de sårbare familier, som vil komme i klemme på denne måde.

Når vi forældre glemmes i den lokale folkeskole vælger vi den fra til gengæld for et bedre eller nødvendigt alternativ. Man skal være tæt på noget man skal lede, for det handler om mennesker.

Se os i TV2 Nord